![]() |
Originalt og smukt design
Natura er den klassiske produktserie af vinduer og døre i kvalitetsoptimeret fyrretræ. Med sine klassiske profileringer har Natura et smukt, dansk og originalt design. Egenskaber, der gør produktserien yderst velegnet til såvel renovering som traditionelt nybyggeri.
FSC-certificeret træ
Natura er konstrueret med minimum 90% FSC-certificeret kernetræ i alle overflader og false uden for tætningsplanet. Den olieholdige kerne i træet er naturens egen imprægneringsform og kernetræet er derfor den udsøgte del af et fyrretræ, der sikrer vores vinduer og døre længere levetid.
Den lille finesse
I Natura monterer vi glaslister og sprosser i aluminium som standard i samme farve som rammen. Glaslister og sprosser i træ har traditionelt en kortere levetid end selve vinduet, da de er mere udsatte for vejrliget. Den nye alu-liste forgår ikke, og skal ikke males. Det gør det meget nemmere at vedligeholde vinduerne og dørene, så de både holder længere og ser pæne ud år efter år.
Sikkerhedspakken
Vores solide, kvalitetsbeslag er med til at gøre vores vinduer og døre yderst modstandsdygtige overfor uindbudte gæster.
De fleste vinduer og døre fra Idealcombi leveres som standard med indbrudshæmmende beslag og sikkerhedsslutblik. I alle produktserier er ruderne limede og facade- og terassedøre forsynet med minimum 3-punkts-lukke.
For enkelte vinduerstyper, der ikke som standard leveres med indbrudshæmmende beslag, er dette altid en tilvalgsmulighed.
Få mere at vide om Natura og sikkerhedspakken hos din forhandler af Idealcombi produkter.

Natura | Frame | Nation | Nation Energy | Futura+ | Contura |
![]() |
| Glas | Farver | Garantier | Referencer | Snittegninger |